
|
|
På holdet arbejder vi med hele processen – fra idé og design til syning, styling og make-up. Du lærer at skabe et look, der passer til dig, så du føler dig tryg, komfortabel og stolt i dit udtryk. Her er der plads til at eksperimentere, udvikle sig og finde din egen stil.
Vi vægter fællesskabet højt. Cosplay er både kreativt og socialt, og vi inspirerer hinanden i et inkluderende miljø med plads til alle, uanset erfaring.
Undervisningen varetages af Cajsa, som har mange års erfaring med cosplay. Cajsa har deltaget i flere konkurrencer, blandt andet Nordic Cosplay Championship 2025, hvor Cajsa opnåede en flot 3. plads og vandt Publikum Choice Award. Med Cajsa's erfaring og passion er du i trygge hænder, uanset om du er nybegynder eller øvet.